Formandens beretning til ledelsesmøde 05/2008, 8/10-2008.

Velkommen tilbage til den nye møderække, efter en lang sommerpause.

Det blev for længe siden besluttet at dette års FD blev afholdt i samarbejde med Amager afd. OZ7AMG.
I den forbindelse fremkom der et ønske om at lave en stor antenne til 7 MHz, nemlig en four square.
Til sidste års FD var der lavet 2 stk. GP’er af rørene fra HB9CV antennen, nu var det så bare at
kopiere således der fremkom 4 stk. GP’er. For at de fire antenner kunne blive så ens som muligt,
stod vi og manglede en passende stor græsplæne, det fandt vi lige uden for vinduerne af Amager afd.

Nu er klubbens nye måleinstrument kommet i anvendelse, så på 2 dage blev antenneimpedansen tilpasset
til 39,2 +j 0,0 ohm, på 7,05 MHz. De 4 antenner placeres i en firkant med en sidelængde af 10,6 meter.
Hver af de 4 antenner har 8 radialer med en længde på 10,6 meter. De af radialerne der kommer til at
krydse hinanden, skal halveres i længden og de 2 radialer samles med hinanden. Derudover skal de
samlede radialer sammenkobles i en busforbindelse. Med en antenne af den type, er der mulighed for
styring af udstrålingsretningen. Det kræver der laves et relæskifte og noget fasedrejning. 90 gr.
til antenne 2 og 3, samt 180 gr. Til antenne 4. Det blev nødvendigt at finde et andet sted for
afprøvningen af den samlede antenne, som nu fyldte 30 x 30 meter. Det som nu stor tilbage er og
finde værdien på 90 gr. LC ledet og impedanstilpasningen til 50 ohms coaxkabel.



OZ5LH